Delayed Pop-Up Button
Your search results

Jobopslag

PA Landbrug søger en erfaren og forretningsmindet landbrugsmægler

Passer det på din profil?

Så er det dig, vi står og mangler!

Interesserer du dig for landbrug i alle størrelser og produktionsformer? Er du kommerciel anlagt og god til at rådgive og formidle? Og vil du være en del af et topprofessionelt team i positiv udvikling?

PA Landbrug, en visionær ejendomsrådgiver i Aarhus, leder lige nu efter en erfaren og innovativ ejendomsmægler til salg og vurdering af forskellige ejendomstyper – mere specifikt landbrugsejendomme, udviklingsjord samt vedvarende-energi jord.

Vi søger en ambitiøs og dedikeret medarbejder, der ønsker at bidrage til virksomhedens vækst på landbrugsområdet.

I dette spændende og udfordrende job vil du få en alsidig hverdag i et travlt og energisk miljø, hvor vi har fokus på kontinuerlig udvikling og har en uformel omgangstone med hinanden.

Vores kontor ligger på Aarhus Ø, men du skal forvente ture rundt i Jylland og på Fyn ifm. din involvering i forskellige ejendomsprojekter og fremvisninger.

Om dig

  • Du har kendskab til landbruget og dets produktionsforhold via samarbejde med eller arbejde hos landmænd.
  • Du har en positiv tilgang til arbejdet, er resultatorienteret, arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver.
  • Du har en god forretningsforståelse og kan tænke kommercielt og strategisk.
  • Du har evnen til at skabe gode kundeoplevelser gennem stærke og tillidsfulde relationer til både kunder og samarbejdspartnere.
  • Du har en vis økonomisk indsigt og forståelse.
  • Du har en relevant uddannelse som ejendomsmægler og/eller erfaring inden for salg og rådgivning på ejendomsmarkedet.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling i en ung og dynamisk vækstvirksomhed.
  • Mulighed for at udvikle dig inden for ejendomsbranchen.
  • Attraktiv lønpakke der afspejler dine kvalifikationer og resultater.
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt med egne ansvarsområder.
  • Fællesskab og personalearrangementer.
  • Moderne kontorfaciliteter i Pakhusene på Aarhus Ø.
  • Lækker frokostordning fra Martin IB.

Om os

PA Landbrug er en del af Property Advice A/S, som blev stiftet i 2019. Ambitionerne er tårnhøje – vi vil give Danmarks bedste råd om fast ejendom. Vi arbejder analytisk og systematisk med det mål at skabe økonomisk udbytte, uanset om vi rådgiver en køber, en sælger eller en samarbejdspartner.

Vi er 20 ansatte inkl. en professionel bestyrelse, hvoraf PA Landbrug udgør et kompetent og dedikeret team af landbrugsmæglere, sagsbehandlere og rådgivere. Alle med praktisk landbrugserfaring og en dyb forståelse af markedet for landbrugsejendomme, landbrugsjord, liebhaveri, skov og jagtejendomme. 

Landbrugsafdelingens fokus er at bistå den enkelte landmand samt landbrug med rådgivning, ejendomsvurderinger, generationsskifte, vedvarende energi jord, salg og udlejning. Ud over en bred erfaring har rådgiverne specialiseret sig i at guide landbrugssektoren gennem en grøn omstilling.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finn Pedersen på tlf: 5219 1085 eller mail: fp@propertyadvice.dk

Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer til: gj@propertyadvice.dk

Ansøgningsfrist: Løbende
Samtaler vil blive afholdt løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!
PA–Landbrug

Lær PA-Landbrug bedre at kende på palandbrug.dk

Compare Listings